Opskrifter
Der er i “Vegetariske Perler” flere opskrifter med kastanjer Bl. a. kastanje koldskål. Nu må jeg prøve kroketterne, som står her.
Tak Ester Jeg har lige besøgt Ester, som selv havde bagt aniskiks uhm og birkeskage, som selvfølgelig er med rosiner istedet for sukker. Vi fik de gode boller med bagepulver, som selvfølgelig er vinstens bagepulver. Det har hun selv lavet gennem mange år, og først nu kan man få det i helsekosten eller på helsehylderne.
Ester har lige været nødt til at købe et nyt komfur, og som hun siger, det skal da være til at finde ud af, så det er med knapper og ikke touch.
Ester er en stor inspiration for alle os, der er heldige at kende hende.
Fra Hanne
Jeg må være ved at blive gammel, men det er jeg måske også. Jeg glemte jo opskriften på kastaniekroketter, det er jo netop nu , der er tid for kastanier.
250 gr. kastanier,
125 g.hirseflager,
1 spskf. malede nødder,
1 spskf. hakket persille,
1/4 spskf. havsalt,
1/8 tskf. karry,
2 hørfrøæg, eller æg,
1/2 l. dst. vand,
1/2 tskf. urteekstrakt.
Egner sig til pålæg.
Kastanierne koges og pilles som beskrevet side 165.
Destilleret vand og urteekstrakt bringes i kog. Kastanier, nødder og persille findeles i food-processor ogkommes i tillige med det øvrige og det koger i 3 minn.
En plastikboks smøres med oli og massen kommes dei, og står mindst 1 time, inden den løsnes med en kniv og vends ud og skæres i skiver der vendes i en blanding af lige meget brunet mel og soyamel.
Panden varmes, og der kommes olie på. Kroketterne steges 12-15 min .på hver side. Låg indtil de vendes.
Smager særdeles godt til grønlangkål, men andre grønsager, kan også brugs.
Kærlig hilsen Ester.
Vegetariske Perler på Kullerup Kurser
af Hanne Kudsk Jensen Oktober 2014
Vegetariske Perler er til stor inspiration i madlavningen på Kullerup Kurser. Ester Andersen, som bor i Odense, deltager ofte som inspirations kilde på køkkendagene, hvor vi holder madlavningskurser i vegetar og veganer mad. Se Kullerup .dk
Et ofte stillet spørgsmål er: Hvordan får du grøntsagerne til at smage?
I Vegetariske Perler beskrives teknikken med at dampe grøntsager i olie i stedet for at koge dem i vand. Det er kartofler, rodfrugter og kål m.m.,der bliver dampet i olie.
Desuden er sammensætningen af grøntsager til et måltid vigtig, hvor der her tænkes i hele planten. F.eks. er der rodfrugter: gulerødder eller selleri eller pastinakker m. m. brugt sammen med ærter og bladgrøntsager (salat f.eks.). Dette er et eksempel, og kartofler går fint med en af de nævnte rodfrugter til et måltid.
Enkelhed og gode sammensætninger præger bogen.
I Vegetariske Perler er der bl.a. spændende opskrifter med spise kastanjer og helbagt rødkål. Desuden er der en god beskrivelse af forskellige bønner og brugen af dem, samt bagning af sundt, godt brød og kiks og kager.
Det er ikke svært at lave de få opskrifter, hvor der er brugt æg og mælkeprodukter, om til veganer mad. Ester beskriver, hvordan man laver og bruger hørfrøæg i stedet for æg.
Det er en kogebog, hvor opskrifterne er samlet sammen over mange år og gennemprøvet på madhold. Den bærer præg af at Ester er praktikker og kender principperne fra et langt livs erfaring.