Monthly Archives: marts 2017

Side 161 i kogebogen Vegetariske perler – Året rundt

For nylig havde vi øvelses workshop hos os, hvor blandt andre Ester Andersen deltog. I tepausen kom vi naturligvis til at tale om kogebogen Vegetariske perler, som indeholder Ester Andersens opskrifter fra et helt liv som vegetar. Ester fortalte om engang hun havde serveret hendes Jordskokkesuppe med myseost for en gæst. Gæsten havde udbrudt ”jamen den smager jo som slik”. Suppen får den søde smag dels fra jordskokkerne, som smager sødt nøddeagtigt og fra den brune myseost, som er sød. Fløden og den bløde konsistens giver også indtrykket af slik. Rundt om bordet blev vi inspireret og talte om, at den suppe måtte vi prøve.

 

    

Som sagt så gjort. Nu har jeg lavet suppen og serveret den for min mand og søster. Vi kunne alle lide den, og rigtigt den er sød og blød. Den smagte dejligt og var fyldig. Meget anderledes i smagen end de grøntsagssupper jeg ellers laver. Så trænger du til variation, så prøv denne.

Jeg hører til den type, der kan have svært ved opskrifter, fordi jeg ikke lige har de ingredienser, som står i opskriften. For eksempel har jeg på denne årstid ikke løvstikke i haven. Jeg talte med Ester, som anbefalede at bruge nogle af de krydderier, som jeg havde. Jeg brugte tørrede oreganoblade fra haven og sød rød paprika pulver. Paprikaen gav både smag og lidt farve.

Et lille praktisk fif. Så snart du har taget grøntsagerne op af gryden, så bræk den hårde myseost i stykker og ned i de varme grøntsager, så osten begynder at smelte. Derved er det lettere at blende senere.

 

Randi Michaëlis  / marts 2017

 

Information om jordskokkers næringsindhold

Jordskokker indeholder en stor del af et andet kulhydrat end for eksempel kartofler. Kartofler har et meget højt indhold af stivelse. Kulhydratet i jordskokker hedder Inulin. Inulin nedbrydes ikke til sukker, som stivelse gør. Jordskokker kan derfor spises af diabetikere. Inulinet er et sukkerstof, der giver den søde smag, men kemisk set er det ikke sukker.

+ Arkiv / Indlæg
Kommentar Registrering:

Du kan kun komme med kommentar, når du er lukket ind. Derfor er du nød til at sende en mail til mig for at få adgang.

Jeg har måtte lukke for registrering pga. mange spammer.

marts 2017
M T O T F L S
« jan   jun »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031